Søvnpolitik

Hvorfor en søvnpolitik?

I Læsø Børnehus har vi en søvnpolitik, fordi søvn har en vigtig og afgørende betydning for det lille barns trivsel og udvikling. Vi lægger vægt på et godt samarbejde omkring søvn, forældre og personale imellem, så barnet oplever størst mulig sammenhæng i rytmer, der går på tværs af Børnehuset og hjem.

Denne søvnpolitik er udarbejdet ud fra læge og søvnekspert Vibeke Manniches søvn teorier, da hendes forskning og analyser afspejler vores erfaringer og holdninger til søvn. I vuggestuen vil størstedelen af børnene sove i tidsrummet 11.30 til 15. Nogle før, nogle senere, alt afhængig af barnets behov. For nogle er det nok at sove 1 ½ time, mens andre har brug for at sove tre timer. Børn sover det de har brug for, hverken mere eller mindre og vi vækker ikke børnene i Børnehuset. Alle børn får mulighed for søvn eller hvile i middagsstunden. Børnene har sin ”arbejdsdag” med mange indtryk, krav og mange børn og voksne, som de skal forholde sig til. Det kræver overskud og derfor har børnene brug for søvn til at restituere og bearbejde de mange indtryk de får i løbet af dagen. Børnenes alder varierer meget i Børnehuset og vi vil i perioder også have mindre børn, der sover både formiddags- og eftermiddagslur. Ved startsamtalen i vuggestuen, vil der blive udleveret og gennemgået en folder omkring børns søvn.

Søvns betydning

Børn sover det de har behov for og det er vigtigt, at de ikke bliver afbrudt i deres søvn. Når børn sover bliver deres immunforsvar styrket, deres væksthormoner udvikles, barnets intelligens udvikles, når hjernen får ro til at bearbejde dagens indtryk, som lagres og humør og ydeevnen påvirkes. Søvnmangel stresser kroppen, så den danner flere stresshormoner. Et udhvilet barn leger og lærer bedre end et træt og udkørt barn. De voksne omkring barnet, skal sammen være medvirkende til, at give børnene mulighed for hensigtsmæssige søvnvaner. Derfor er det vigtigt, at barnet får den søvn, det har brug for. Det vil sige, at vi ikke kan forkorte børns søvnperiode om dagen, for at få dem til at sove mere om natten, da det ødelægger barnets indre ur. De fleste børn har et sundt indre ur, hvis de får lov til det. Dvs. man kan ikke ”spare sammen” til en bedre søvn for det lille barn. Jo mere det sover, des bedre sover det, altså jo bedre børn sover om dagen, jo bedre sover de om natten.

Søvn er vigtig fordi

  • Den udgør en stor del af vores liv
  • Vi tænker klarest og lærer bedst efter tilstrækkelig søvn
  • Vi bliver hurtigere raske ved sygdom, hvis vi sover nok
  • Væksten afhænger søvn
  • Søvnunderskud bliver typisk opvejet af et ekstra søvnbehov

”at bede dagpasningen om at vække børnene midt i en nødvendig middagslur kan på mange måder sammenlignes med at forældrene bad personalet om, at give barnet halvt så meget mad, som det har brug for. Eller slet ingen. ”
Citat Vibeke Manniche.

Middagsluren giver god nattesøvn.

Når børnene har spist frokost, er der faste ritualer inden de skal ud at sove. De bliver på skift puslet og for de børn der sover inde bliver der hørt stille musik med dæmpet belysning, så børnene stille og roligt falder til ro. Børnene sover i barnevogne ude og i barnevognsrummet med babyalarm . Når barnet er for stor til barnevognen, kommer barnet til at ligge på en seng på stuen, hvor der sidder en voksen i rummet til børnene er faldet i søvn.

Får barnet ikke sin middagslur, bliver det i løbet af eftermiddagen tiltagende overtræt, og når det skal lægges om aften, er det overtræt og utidigt. Barnet har derfor endnu sværere ved at falde i søvn. Vi ved at gode søvnvaner grundlægges i barndommen, at søvnen er en vigtig forudsætning for en god udvikling både fysisk og psykisk og at dårlige søvnvaner, der opstår i barndommen, kan følge én gennem hele livet. Barnets middagslur har ingen indflydelse på nattesøvnen, hvis blot den ikke bliver længere end 3 timer i 2-3 årsalderen og ikke efter kl.15.

 

Hvornår skal dit barn sove

 

STÅ OP

Kl.

06:00

06:15

06:30

06:45

07:00

07:15

07:30

 

I SENG

Alder

1

18:00

18:15

18:30

18:45

19:00

19:15

19:30

2

18:00

18:15

18:30

18:45

19:00

19:15

19:30

3

19:00

19:15

19:30

19:45

20:00

20:15

20:30

4

19:00

19:15

19:30

19:45

20:00

20:15

20:30

5

19:00

19:15

19:30

19:45

20:00

20:15

20:30

6

19:30

19:45

20:00

20:15

20:30

20:45

21:00

 

Gode råd til den gode søvn

  • Der skal være mørkt i det rum som barnet sover i om natten.
  • Faste putteritualer, det giver tryghed og genkendelighed.
  • Put barnet når barnet er træt, inden det bliver overtræt.
  • Put barnet imellem kl. 18.45-19.30.
  • Gør putteritualet hyggeligt, men brug max 10 min. på at læse/kigge bog, synge eller andet.
  • Sig godnat medens barnet er døsigt, men endnu ikke sover.
  • Alle børn – og voksne- vågner fire-fem gange hver nat. Det er helt normalt. Lær barnet at finde roen i sig selv. Lad være at tale til børn om natten. Tænd ikke lyset i rummet. Gør brug af eventuelt vågelys.

Hvornår har et barn tilstrækkeligt ?- når det vågner af sig selv!

I er altid velkomne til at få en snak med en af personalerne i Børnehuset, hvis der er spørgsmål, som I ønsker drøftet eller uddybet omkring søvn. Personalet har kendskab til børn og søvn og derfor klar med vejledning hvis der skulle være brug for det.

Der er ligeledes ophængt plakater både i vuggestuen og børnehaven, som I kan kigge på omkring emnet søvn.

Værd at læse:

Børns søvn- din lille sovetryne. — Vibeke Manniche